+45 70 22 02 55

Kemi-app er brugt 4 millioner gange

Der skal ikke bruges lup for at se, hvilken succes Kemiluppen indtil nu er blevet. Siden lanceringen i december 2015, er appen nu blevet brugt ikke færre end 4 millioner gange!

Det er Benjamin_Creative, der har udviklet Kemiluppen for Forbrugerrådet Tænk Kemi, som hermed kan tilbyde forbrugerne en gratis app, der gør det let at se, om der er problematiske stoffer i alskens kosmetik og personlige plejeprodukter som deodoranter, cremer og tandpasta.

Kemiluppen er blevet en vigtig app for forbrugerne. Flere end 200.000 danske forbrugere har downloadet appen, og forbrugerne har altså indtil videre scannet personlige plejeprodukter over 4 millioner gange.

Kemiluppen er en kombination af en app til forbrugerne og en avanceret database til registrering af de tusindvis af produkter, som Forbrugerrådet Tænk Kemi har gennemgået.

Ved at scanne stregkoden kan forbrugeren slå op i Kemiluppens database og få svar med det samme. Det sker i 80 procent af tilfældene. Hvis produktet ikke er i databasen, kan forbrugerne via appen indsende snapshots af forside og ingrediensliste og bede om at få produktet vurderet. Når produktet er vurderet, får forbrugeren en mail med svaret.

Læs mere om Kemiluppen på Forbrugerrådet Tænk Kemis hjemmeside.

Howdy,
Please go to Appearance >> Widgets to add more useful widgets into WPASB Sidebar.