Søg
top

Magasin og e-magasin for DR

Hvordan får en bred målgruppe med meget forskellige interesser en forståelse af, hvorfor det netop er så specielt at komme i DR Koncerthuset? Løsningen blev et print- og e-magasin med koncertkalender, der udgives to gange årligt.

DR Koncerthuset har forskellige målgrupper med divergerende interesser, som gerne skulle have en forståelse af, hvad DR’s koncerthus har at tilbyde. Samtidig ønsker DR Koncerthuset også at indfange og formidle den særlige magi og skønhed, der er i husets arrangementer.

Benjamin_Creative har udviklet et magasin med et smukt visuelt udtryk, der rummer mange af de varme, glødende, livlige farver, som man kan opleve i koncerthusets design og arkitektur. Magasinet fyldes af os her på redaktionen med journalistisk indhold, der tager udgangspunkt i de arrangementer, der foregår i huset, og de centrale personer. Magasinet har mange indgange til information og inspiration. Det bliver trykt i 142.000 eksemplarer samt udgives digitalt på koncerthuset.dk.

Efter første udgivelse viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.672 læsere af magasinet, at tilfredshedsheden er meget høj. Over halvdelen har læst magasinet i mindst 15 minutter. 67 procent gemmer magasinet – især for at få overblik over kommende koncerter. Mindst 97 procent af læserne synes, at alle artiklerne er “interessante” eller “meget interessante”, og 50 procent fik et større indblik i, hvad der foregår i DR Koncerthuset.

81 procent af de adspurgte synes, at magasinet er godt eller meget godt.

Info
Dato: