Menu

Sådan kan I bruge LinkedIn til at styrke jeres brand

Indsigter
Categories

Sådan kan I bruge LinkedIn til at styrke jeres brand

LinkedIn kan have en god værdi som kommunikationskanal for jeres brand, men det er en særlig øvelse at dele indhold her. Derfor giver vi jer her tre gode råd til at blive et interessant og relevant brand at følge på B2B-platformen.

Det er ingen nyhed, at LinkedIn er et værdsat og brugbart socialt medie, når det kommer til (selv)promovering – både af dig selv rent personligt, men i ligeså høj grad for jeres brand og virksomhed. Det kan dog være en udfordring at knække koden til, hvordan I bedst muligt bruger det på kreativ vis, uden det bliver tørt, tal-gnaskende og i værste fald ligegyldigt.

Derfor har vi her samlet tre råd til, hvordan I kan skabe godt B2B-indhold, der kan skabe værdi for både jeres følgere, jeres samarbejdspartnere og jeres brand på LinkedIn.

1. Præsentér jeres hold

Der er mange, der gerne vil have et kig ind i maskinrummet på de virksomheder, de støtter og samarbejder med for interessens skyld, men i særdeleshed også for tryghedens skyld. En særligt god og nærværende måde at give indblikket på er ved at præsentere jeres følgere for dem, der rent faktisk sidder i maskinrummet af jeres brand.

Lav derfor et fast ugentligt eller månedligt indlæg på jeres LinkedIn-profil om en medarbejder, der på den ene eller den måde præsenterer sig selv. Det kan være som billede med lidt tilhørende tekst, en grafisk opsætning i tråd med jeres brands DNA eller som små videoer. Sørg for at holde det kort og præcist, men giv det et personligt islæt, eksempelvis med en fin anekdote om personen eller dennes tilhørsforhold til jeres brand og virksomhed.

TIP! Lav en fast plan for jeres LinkedIn-indhold, så I sikrer jer kontinuerlig tilstedeværelse og ikke går i stå med jeres indholdsflow.

2. Del ud af jeres erfaringer og resultater

Transparens og selvindsigt giver jeres følgere tillid til, at I er et kompetent brand. Brug derfor det, I har lært – godt som skidt – til at skabe indhold, der kan inspirere jeres følgere, samarbejdspartnere og kunder. I skal selvfølgelig ikke give jeres ydelser væk gratis eller dele jeres dybeste forretningshemmeligheder, men I kan bruge det til at give et sneak peak på, hvad I kan tilbyde, eller hvordan I skiller jer ud fra jeres konkurrenter. Alt sammen med modtageren for øje, for det skal komme dem til gavn.

Gør det for eksempel ved at skabe små indlæg med lister, hvor I kort og præcist gennemgår månedens bedste op- og nedture eller de tre bedste learnings fra den forhenværende uge. Eller brug LinkedIns artikel-værktøj til at skabe historier om, hvordan I har brugt jeres resultater og erfaringer aktivt i arbejdet med jeres brand, jeres medarbejdere eller andet, der matcher jeres kernebudskaber og -kompetencer.

Når I skaber dette indhold, så brug den berømte ‘what’s in it for me?’-tankegang, så I siger: ‘What’s in it for vores modtagere/vores målgruppe på LinkedIn?’. De skal føle, at de får noget ny viden, information eller inspiration i hvert eneste opslag, hvis det ikke bare skal blive til noget, de scroller hurtigt forbi. Og så giver det jer den helt rigtige branding som et troværdigt brand.

TIP! Vær aktiv, og sørg for at engagere jer med andres indhold, så I viser, at I følger med og på den måde påvirker algoritmen positivt, så jeres indlæg bliver prioriteret.

3. Giv jeres mening til kende

Undersøgelser har vist, at flere og flere (for)brugere stoler mere på virksomheder og brands, end de stoler på politikere. Selvom det umiddelbart kan virke skræmmende, er det derfor svært at undgå, at I som brand må tage stilling til stort som småt – også det, der måske ikke direkte drejer sig om jeres forretning. Om det er CSR, klima, samfund, kultur eller noget helt femte. Det kan sikre jer højere loyalitetsrate hos jeres nuværende samarbejdspartnere og kunder.

Del derfor indlæg fra andre virksomheder eller fagpersoner, der har udtalt sig om noget, der er relevant for jeres forretningsområde eller støtter op om jeres brands værdier. Det segmenterer jeres brand som et, der tør stå ved sine værdier og holdninger, og kan skabe et interessant kommentarspor til det post, I deler, som jeres eget brand og jeres følgere kan få noget ud af at deltage eller følge med i. På den måde kan jeres indhold på LinkedIn blive noget, brugerne kommer tilbage efter.

TIP! Hold et vågent øje på jeres nyligt publicerede indlæg, så I altid kan svare dem, der reagerer eller kommentarer på jeres indhold inden for relativt kort tid.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!