Søg
top

Operations manager til Benjamin Creative

Engageret operations manager til styring, opfølgning og kontrol af alle bureauets budgetter

Vil du være en vigtig profil i et af landets bedste bureauer inden for content marketing? Og kan du holde styr på alt fra sælgere til redaktioner?
Benjamin Creative er et ambitiøst content-bureau i en rivende udvikling. Vi skaber effektfulde indholdsløsninger til kundernes målgrupper. Vi producerer og eksekverer på alle kanaler – og er særligt stærke på retail, ikke mindst mode/skønhed og bolig/design.
Vores kunder er blandt andet shoppingcentre som Frederiksberg Centret og luksus- og livsstilsbrands som Dior Parfume, Dea Kudibal og Rosendahl samt ingeniørforeningen IDA, Forbrugerrådet Tænk og Danske Invest.
Benjamin Creative er som bureau en del af mediehuset Benjamin Media og Bonnier Publications. Det giver unikke synergier ift. erfaring og kompetencer med redaktionelle ekspertise og stærke mediebrands som Costume, BO BEDRE, Bolig Magasinet, Magasinet Liv, Bil Magasinet og I FORM.
Du får chancen for at blive en del af holdet i bureauet med kollegaer, der er ambitiøse og med på de nyeste tendenser.
Som operations manager får du ansvar for økonomisk styring af alle relationer, herunder salgsafdeling og redaktioner.
Du har fagligt pondus inden for økonomi og kan bevare det store overblik, selv når det går stærkt.
Du har erfaring fra en lignende position, fx som operations manager eller controller, gerne fra et bureau.

Det ønsker vi os:

  • Du har erfaring med opfølgning og kontrol af budgetter.
  • Du forstår vigtigheden af timeregistrering og formår at få andre til det også.
  • Du ved, hvem du skal ringe til, for at få de bedste tilbud, og afsøger hele tiden nye kontakter.
  • Du følger op på tidsplaner og optimerer processer.
  • Du bevarer det økonomiske overblik over alle kunder i bureauet og tager ansvaret for opfølgning og kontrol af budgetter.
  • Du refererer til bureaudirektøren.

Det får du

Du bliver en af de bærende profiler i content-bureauet Benjamin Creative.
Bureauet er pt. omkring 30 dedikerede og erfarne medarbejdere, der er en god blanding af journalister, projektledere, AD’ere, stylister og digitale udviklere.
Vi er hele tiden i udvikling og nysgerrige på nye tendenser, formater og produkter, som kan løfte vores kunder.
Vores rådgivning hjælper kunderne til succes med content marketing bygget på redaktionel dynamik og kvalitet.
Vi har højt til loftet – på alle måder – med frihed under ansvar, begejstrede kollegaer og et ambitionsniveau, som gør hver eneste arbejdsdag sjov og berigende.
Ansøgningsfrist hurtigst muligt: Vi holder samtaler løbende.
Send din ansøgning samt CV til [email protected]
Ønsket startdato 6. januar 2020
Du kan se mere om Benjamin Creative her på sitet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bureaudirektør
Mads Jungersted, tlf. 2023 9006, [email protected]