Søg
top

Sociale medier – indhold

Få succes på Facebook og andre sociale medier med den rigtige strategi og engagerende content. Benjamin_Creative har stor erfaring med strategi, produktion af indhold og eksekvering, så jeres budskaber kommer ud.

Hvad er det?

Du er der helt sikkert allerede selv – på de sociale medier – og det er dine kunder også!
Sociale medier som Facebook, Instagram og Youtube er vigtige digitale kanaler for din forretning. Du kan møde dine kunder dér, hvor de er, snakke med dem i øjenhøjde og blive en relevant del af deres hverdag.

• Danske kvinder bruger i gennemsnit 48 min. dagligt på sociale medier, mens mænd bruger 37 min.
• Facebook er stadig et af de mest brugte sociale medier. 80 % af danskerne er på Facebook. 52 % af danskerne tjekker Facebook flere gange om dagen.
• YouTube er det næststørste sociale medie med 55 % af danskerne.
• En tredjedel af danskerne er på LinkedIn – og overgår dermed både Instagram og Snapchat.
(Kilde: DR, Medieudviklingen 2016)

Sociale medier er en fællesbetegnelse for mange forskellige digitale platforme – de bedst kendte herhjemme er Facebook, Youtube, LinkedIn, Instagram og Snapchat.

Fælles for dem er, at de i deres natur er ‘sociale’. Det vil sige, at de er bygget op omkring, at vi bruger dem til at dele ting med hinanden, og vi har en dialog om noget, der interesserer os.

Det stiller store krav til den måde, vi bruger sociale medier til strategisk kommunikation og markedsføring. Det er essentielt at tale med på platformens præmisser og give målgruppen relevant indhold – så indholdet bliver set, liket, kommenteret og delt.

 

Hvad kan det?

Sociale medier kan bruges til at skabe stærke relationer til dine kunder – også til direkte salg. Men for at få succes kræver det en klar strategi, godt content og præcis eksekvering. Det kan Benjamin_Creative hjælpe med.

Har du talt med din kunde i dag?
Det er et vigtigt spørgsmål at stille dig selv, hvis du vil have succes på sociale medier. Som et brand glemmer vi ofte at tænke ‘human to human’, når vi kommunikerer på sociale medier, og har i stedet en tendens til at skyde vildt omkring med taktiske budskaber om vores brand.

Hvis du vil have succes på sociale medier, skal du lige træde et skridt tilbage og stille spørgsmålet: Hvad interesserer min målgruppe sig egentlig for? Og hvilke gode historier har du, som du gerne vil fortælle om dit brand? Hvis du afdækker det, er du godt på vej til en succesfuld strategisk anvendelse af sociale medier.

Det kan virke uoverskueligt at komme i gang med at producere godt content til dine sociale medie-kanaler, men vi har hos Benjamin_Creative stor erfaring med strategi, produktion af content og eksekvering.

 

Hvad virker?

Det går hurtigt på de sociale medier, så dit content skal fange brugerens opmærksomhed med det samme. Brugerne på de sociale medier er også blevet mere kræsne, fordi strømmen af indhold er stå stor. Det stiller store krav til kvaliteten af dit content for at få netop jeres budskaber bredt ud.

er er mange muligheder for at skabe indhold på de sociale medier, og der kommer hele tiden flere til. Landskabet og mulighederne ændrer sig lynhurtigt, og det kræver at have fingeren på pulsen.

Hver platform har også sin unikke form og sprog – content skal produceres unikt til hvert socialt medie, så det virker netop dér og er troværdigt for målgruppen.

Der er mange muligheder for at lave godt content på sociale medier. Du kan fortælle dit budskab og engagere målgruppen med billeder, video, animationer og meget, meget mere.

Sociale medier kan bruges til mere end blot at skabe opmærksomhed og fortælle gode historier om dit brand. Du kan også drive trafik til for eksempel din webshop.

 

Målrettet annoncering

Nu har du styr på det gode content – men du er ikke helt i mål endnu. Din content-strategi skal støttes af målrettet annoncering, der sikrer, at de rigtige målgrupper ser dit indhold og engagerer sig i dit brand.

På alle sociale medier er der mange muligheder for at målrette og annoncere til præcist de mennesker, du gerne vil tale til.

Benjamin_Creative samarbejder med Benjamin Media og Bonniers om få størst effekt af kundernes annoncebudgetterne på blandt andet vores egne mediekanaler. Det kan for eksempel ske ved at sprede en kampagne over flere af vores boligmedier.

 

Det kan vi hjælpe med

Sociale medier styrker dit brand og din forretning ved at skabe kendskab og salg. Benjamin_Creative hjælper dig med at udvikle og producere content, der er rigtigt for dig og er tilpasset de målgrupper, du gerne vil ramme. Vi hjælper også med at navigere mellem dine kanaler på sociale medier og dine egne digitale platforme, så du får en effektiv strategi og når dine kunder der, hvor de er.
Succes på sociale medier handler om kreativitet, kvalitet, tilstedeværelse og indgående kendskab til platformene og målgrupper – det giver de bedste resultater.
Benjamin_Creative vejleder virksomheder til at strukturere og prioritere kommunikationen på SoMe-platforme på den helt rigtige måde og optimale tidspunkt, så ressourcerne bliver udnyttet bedst muligt.
Når jeres indhold er udgivet, forbedrer vi det løbende og tilpasser kampagner ud fra vores tidligere resultater og erfaringer.

Vi skaber relevant indhold for at sikre jeres virksomheds synlighed og hjælper med alt fra strategi og idegenerering til håndtering, så I kan skabe gode og langvarige relationer til jeres kunder:
• Strategi for jeres tilstedeværelse på sociale medier
• Content produktion
• Content management
• Community management
• Annoncering
• Afrapportering og løbende tilpasning af jeres content

Cases

Friis Aalborg – video (åbning af H&M)

FRB.C Happy pride (gif)

FRB.C (video – guide til shopping)

FRB.C Festival (video)

Nørrebro Bycenter (video – åbning af Deichmann – på skoshopping i Nørrebro Bycenter med Sofie Parelius)