Søg
top

SoMe-Manager søges til Benjamin Creative

Er du en ægte SoMe-nørd (og det mener vi på den gode måde)? Kan du planlægge, eksekvere, optimere og rapportere på vores kunders kampagner? Kan du sikre den optimale performance på vores kunders kampagner på Facebook og Instagram?

Hvis du kan svare ja til de tre spørgsmål, så vil vi virkelig opfordre dig til at læse videre her. Vi søger nemlig en SoMe-Manager til en nyoprettet stilling i Benjamin Creative, og måske er dét dig?

Benjamin Creative er et content-bureau, der har hjemme hos mediehuset Benjamin Media. I Benjamin Creative producerer vi content – artikler, magasiner, video, SoMe-indhold, billeder, podcast og meget andet – til eksterne brands.

Du skal have minimum tre års erfaring med praktisk brug af SoMe i lignende stilling, samt en naturlig interesse for nye, spændende formater, som du kan være med til at udvikle i samarbejde med dine kollegaer.

Dine konkrete arbejdsopgaver som vores nye SoMe-Manager vil være:

  • Rådgivning af vores kunder i forhold til udarbejdelse og eksekvering af indhold og kampagner. Ongoing dialog med de enkelte kunder.
  • Ansvarlig for at vores projektledere er klædt på til at tale SoMe med kunderne. Holde dem ajour med den nyeste udvikling inden for sociale medier.
  • Stå for kampagner og den daglige drift af vores kunders indhold til blandt andet Facebook og Instagram. På Facebook vil du både arbejde i Business Manager og Ads Manager.
  • Ansvarlig for at planlægge, eksekvere, optimere og rapportere alt materialet til kampagnerne, og i denne sammenhæng indgå i dialog med vores kunder.
  • Ansvaret for at sikre optimal performance på kampagner for vores kunder.

En stor del af vores arbejde tager afsæt i data. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde struktureret og nysgerrigt med data og ikke bliver skræmt af Excel-ark.

Lyder stillingen som noget for dig, så send en ansøgning og dit CV til [email protected]

I emnefeltet skal du skrive “Ansøgning til SoMe-Manager i Creative”.

Du kan se mere om Benjamin Creative på www.benjamincreative.dk, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Content & Creative, Stine F. Mathiasen, på 5374 5627 eller [email protected] eller bureaudirektør, Mads Jungersted, på 2023 9006 eller [email protected]

Send din ansøgning senest den 5. august. Ansættelsesstart den 1. oktober.